AI-MidJourney
Sidste år valgte jeg at finde ud af om jeg ville anvende AI værktøjet i processen med at skabe kunstværker som udøvende billedkunstner.
Først skulle jeg vurdere hvilke AI værktøjer som var egnet og hvorvidt jeg ville betale for disse værktøjer. "MidJourney" blev det foretrukne AI værktøj og nu kom så den næste udfordring - Prompts? Det er et studie i sig selv - AI værktøj reagerer på de indtastede tekster; derfor er det vigtigt at give klare og specifikke instruktioner for at opnå det ønskede resultat.
I starten var det "Farve ny Verden" - jeg blev fascineret, det var et værktøj som var nemt at gå til og resultaterne var imponerende. Men hvad var det reelt at jeg kunne skabe?
Kunne AI bruges som værktøjs assistent og lære mig om forskellige stilarter? Var det en vej til at eksperimentere med nye ideer, som jeg måske ikke ville have udforsket på egen hånd?
Men AI som værktøj erstatter ikke den menneskelige kreativitet og forståelse! Hvordan skal kunstværker skabt med AI, evalueres og værdisættes?
Men brug af AI som værktøjs assistent i processen indebære at anerkende AI som et potent værktøj til at udvide kreativiteten og mulighederne i kunstnerisk skabelse? Tilbage står nu at definere hvad er kunstnerisk originalitet?
Der er ingen tvivl om at behovet for at reflektere over æstetik, autencitet og kunstnerisk intention, vil påvirke min forståelsen af kunst. Jeg tænker også at AI står foran et stort folkeligt gennembrud, når vi for eksempel begynder at bruge det i Office-pakken på arbejdet, og ikke mindst når vi har fået det afmystificeret. I min optik er AI reelt bare formler med matematik og statistik.