Min kunstneriske rejse har altid været styret af farver – de er det første, mine øjne fanger, og det essentielle i min kreative proces. Siden 1978, da jeg begyndte at tegne croquis og modtage undervisning i Aalborg, Sønderborg, Esbjerg og Vejle, har farver og former været min konstante ledsager og inspirationskilde.

I dag er jeg en autodidakt billedkunstner, der har dedikeret mig fuldt ud til kunsten siden 2021. Farverne har været nøglen til min personlige og kunstneriske udvikling og har spillet en central rolle i min terapeutiske rejse efter et pludseligt karriereskift. Min kunst er en intuitiv proces, hvor farverne guider mig, og værket udvikler sig naturligt undervejs.

Jeg bor i Klitmøller, også kendt som "Cold Hawaii", hvor jeg har etableret mit eget lille atelier. Her fortsætter jeg min eksperimenterende tilgang til farver og udtryk, inspireret af kunstnere som Pablo Picasso, Gustav Klimt, Salvador Dalí, Antoni Gaudí, Richard Mortensen og Mark Rothko. 

"Susannes værker er mange facetterede, kraftfulde, frie – ligesom hende selv. En kvinde, der ikke kan klassificeres. Og det er præcis det, der gør dem så specielle. Et øjeblik fuld af lethed, frihed og forbindelse – med naturen, med kunsten, med Susannes energi."

 💛🌿  Citat af Nirgul Kantar som driver projektet "Europas kunstlerweg 2023-2030" en nonprofit organisation: